![2015-01-15 19.35.48]()
Oh la la. Sikke en lækker torsdagsoverraskelse! Menuen blev jo overdådig og lækker, selvom kokken var den en-armede! En fantastisk lækker aspargessuppe lavet af slikasparges og legeret med flødeost, hertil knasende sprøde stop-madspilds-ostebrød med oregano. Hvad siger du så? Dagens menu er nem at lave og nem at købe ind til. Det er en superbillig middag. Jeg fik brugt resterne af søndagsbrødet og en osterest til lækre ostebrød. Suppen blev lavet af slikasparges og alm. dåseasparges, bouilllonterninger og en halv flødeost. Jeg fandt et par glas slikasparges i køkkenskabet, som vi valgte at bruge til suppen. Det var da godt nok en fornem suppe vi fik lavet! Brug gerne de bedste asparges du kan finde til suppen Suppen kan bruges som fin gæsteforret, som frokostservering eller som hovedret, serveret med lækkert brød til. F.eks. et ostebrød? Her får du opskriften på: Lækker smagfuld aspargessuppe med sprøde ostebrød: Du skal bruge (4-6 pers.): 25 gram smør 6 spsk hvedemel 3 hønsebouillonterninger 2 glas slikasparges 1 dåse asparges 1½ liter kogende vand ½ bøtte flødeost, f.eks. pikant/grillet peberfrugt ell. lign.? Du kan “afrunde” suppen med et par dl. fløde i stedet, men flødeost med krydderi både afrunder og giver en særligt god smag. Ostebrød: Tynde skiver fuldkornsbrød, gerne tørt daggammelt brød Ost i skiver Tørret oregano Sådan laver du lækker smagfuld aspargessuppe med sprøde ostebrød: Afdryp aspargesene og gem vandet. Det er gulddråber for din suppe Klip slikaspargesene i mindre stykker. Svits smør. Tilsæt bouillonterningerne og hvedemelet. Tilsæt aspargesvandet og bag suppen op. Rør godt. Tilsæt det kogte vand og asparges. Lad suppen simre 10-15 minutter. Tilsæt flødeost. Jævn suppen og smag den til med salt og peber. Ostebrød: Skær brød, læg en skive ost på og drys med oregano. Grill brødene 5-8 minutter v. 175 grader varmluft. Så er der serveret. En …
Læs videre Lækker smagfuld aspargessuppe med sprøde ostebrød →